Turister rejser til Spanien og arbejdsløsheden falder i landet
Udgivet d. 4. august 2012 | 0 kommentarerDet er højsæson for rejser til Spanien og landet byder millioner af turister velkommen i disse uger. Spanien tiltrækker gæster fra hele verden i en grad så arbejdsløsheden, der desværre ellers har bidt sig grundigt fast i landet, falder væsentligt.
Spanien er et af Europæernes og danskernes foretrukne rejsemål, og det har den økonomisk krise faktisk ikke ændret på. Tværtimod måske. Ind til videre har krisen gjort Spanien til et billigere land at rejse i for udlændinge de fødevarerpriser og lignende er faldet.
Regeringen i Spanien har dog netop indført en række afgiftsstigninger, så priserne mere eller mindre i alt ligger på det sædvanlige niveau igen. Hvilket er noget lavere end i det meste af Europa og meget lavere end i Danmark og resten af Nordeuropa.
Arbejdsløshed faldt med 30 tusind
Fra juni til juli – lige midt i højsæsonen – afmeldte næsten 30 tusinde mennesker sig fra arbejdsløshedsunderstøttelsen i Spanien. Sidste år i samme periode faldt arbejdsløsheden dog med omkring 40 tusinde – så måske har regeringens nye afgiftsstigninger allerede haft en negativ effekt i forhold til jobskabelse.
I alt er næsten fem millioner mennesker i Spanien tilmeldt systemet for arbejdsløshedsunderstøttelse og landet har en af Europas højeste grader af arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden er på omkring 40 procent.
Turismen utrolig vigtig i Spanien
Spanien er euro-zonens fjerde-største økonomi og et af de af krisen hårdest ramte lande. For nylig nåede den generelle arbejdsløshed i landet 24,6 procent af befolkningen i den arbejdsduelige alder, hvilket er det højeste niveau i landets 36 årige historie som demokratisk nation.
Turisme er en af Spaniens absolut vigtigste og mest vedholdende indtægtskilder overhovedet. Folk der rejser til Spanien bruger også penge i Spanien, og Spanien har desperat brug for at få tilført likviditet udefra for tiden.
Spanierne arbejder derfor hårdt på, at rejsende skal føle sig mere velkomne i landet end nogensinde tidligere. Og uanset økonomisk krise har Spanien altid masser af sol og godt varmt vejr, flotte kyster og fantastiske landskaber. En ualmindelige interessant kultur og historie kan Spanien også byde på.
Krise eller ej. Spanien forbliver et af Europas bedste rejsemål.

