Vil du vinde flybilletter?
Spanien Rejser - En del af Kulturrejser Europa
Torremolinos igen populært som rejsemål
Rejsemål

Torremolinos igen populært som rejsemål

Udgivet d. 9. maj 2012 | 0 kommentarer

Torremolinos ved Malaga på Costa del Sol har i nogle år været anset som et nedslidt turistresort. Men nu har sydspanierne ryddet grundigt op i gaderne og istandsat mange af bygningerne. Torremolinos er igen blandt de bedste tilbud til dem, der gerne vil have sol.

Torremolinos var Spaniens første masseturistmål, der allerede i 50erne blev omdannet fra fiskerleje til resort. I mange år kom turisterne helt af sig selv, for stedet har nærmest solgaranti og strandene er lange. Da folk kom af sig selv, glemte man at vedligeholde og modernisere for at forblive attraktiv. Da årene og de store årlige mængder af turister begyndte at sætte deres spor i form af slitage, blev Torremolinos mindre attraktiv og populariteten faldt.

Men så tog det lokale forretningsliv fat. Meget af det gamle er blevet renoveret, og der er blevet ryddet grundigt op i gaderne i Torremolinos. Satsningen rykker fra kvantitet mere over mod kvalitet. De lokale myndigheder deltager også med forbedringer af veje, pladser og boulevarder.

Spanien satser på kvalitet

Udviklingen i Torremolinos spejles mange andre steder i Spanien. Alle steder ønsker man at kræse om gæsterne og give dem kvalitetsoplevelser. Spanien har altid været på forkant med udviklingen i rejsebranchen og turismeerhvervet, da turisme er en af Spaniens vigtigste indtægtskilder.

Langs Spaniens kyster ligger store turistområder, der blev skabt op gennem 60erne og 70erne, og de fleste har løbende tilpasset sig gæsternes ændrede krav til ferie.

Mere kultur i Spanien

Mange besøgende vil ikke længere nøjes med sol og strand. De vil have oplevelser, historie og indsigt i Spaniens rige kultur. Her har Spanien gjort en kæmpe indsats over årene, og er nu en af Europas og verdens vigtigste kulturdestinationer.

I Danmark har eksperten i kulturrejser i Europa særligt fokus på kulturrejser til Spanien.

Skriv en kommentar