Spanien Rejser - En del af Kulturrejser Europa
Strejker i Spanien forstyrrer flytrafikken
Nyheder

Strejker i Spanien forstyrrer flytrafikken

Udgivet d. 13. februar 2012 | 0 kommentarer

I dag aflyser Iberia ifølge spanske medier 121 afgange på grund af arbejdsnedlæggelser. Flere arbejdsnedlæggelser forventes i februar måned.

Det er piloter, kabinepersonale og og mandskab på jorden, der strejker mod Iberias planer om at åbne en ny lavpris afdeling, der skal hedde Iberia Express. Du kan finde flere informationer på www.iberia.com.

Generalstrejke i Spanien

Fagforeningerne i Spanien er i det hele taget på krigsstien for tiden. Rajoys nye regering vedtog fredag en række arbejdsmarkedsreformer, og fagforeninger varsler på den baggrund store arbejdsnedlæggelser i Spanien.

Reformen vil gøre det nemmere at ændre arbejdsbetingelser og vil gøre lønninger mere fleksible. Tidligere har lønmodtagere været godt beskyttede og kunne nærmest ikke fyres, men med de nye reformer tages det også hensyn til arbejdsgivernes behov for at kunne skrue op og ned for udgifter.

I fremtiden bliver dem periode efter en ansættelses ophør, hvor arbejdsgiveren fortsat skal betale løn til den tidligere ansatte, forkortet. Det bliver nu også muligt at fyre medarbejdere med et højt sygefravær.

Den nye regering slår også ned på høje lønninger og bonusser til bankfolk og ledere i finansverden.

Det største oppositionsparti, socialisterne PSOE, udtaler gennem lederen Alfredo Pérez Rubalcaba, at de mener, at reformerne kun vil lede til yderligere arbejdsløshed. Arbejdsgivernes organisation, CEOE, mener omvendt, at de nye tiltag vil gavne Spanien.

Fagforeningerne er meget utilfredse med ændringerne og nøjes ikke med at opfordre til strejker, de indkalder til store, deciderede demonstrationer med den siddende regering den 19. februar. Næste skridt kan meget vel blive store generalstrejker.

En talsmand for regeringen går i rette med de planlagte demonstrationer og konstaterer tørt, at demonstrationer jo ikke skaber nogen jobs.

Den første mindre demonstration fandt allerede sted umiddelbart efter vedtagelsen af de nye reformer fredag aften, hvor politiet ryddede Plaza de Sol i Madrid for cirka 3000 demonstranter.

Skriv en kommentar