Spanien er mere mangfoldigt end noget andet land i sydeuropa. Det byder på fejende flamenco, et væld af fiestas, en fantastisk vitalitet, og flere barer og restauranter end i noget andet land i Europa. Mod syd er landet fyldt med smukke strande, et væld af soltimer og klassiske byer, der bærer unikke spor af landets mange kulturelle strømninger; mod nord har landet en af de på én gang mest traditionsrige og mest progressive gastronomiske kulturer på kontinentet; mod vest gemmer sig nogle af de mest historisk interessante og velbevarede byer i landet, og mod øst er landet fyldt med appelsinplantager og varme havstrømme. Spanien har en mystik over sig, som netop kommer af, at det er et land, der er vanskeligt at nå til bunds i.
Der er en uudtømmelighed af byer, landskaber og historier, som man som gæst, ja selv som indfødt spanier, har til gode at stifte bekendtskab med. Men mystikken kommer også af, at Spanien har en historie, der er præget af despotier, revolutioner og en dramatisk fantasi, som har skabt litterære figurer, der næsten er mere kendte end de nulevende spaniere. Alle har hørt om Carmen, Don Quijote eller Don Juan i en sådan grad, at det undertiden er som om, det er virkelige personer, der har levet.
Spaniens historie
Spanien var engang del af det romerske imperium, kendt under navnet Hispania. Derefter kom landet under germansk herredømme, blandt andet visigoterne og vandalerne (der sandsynligvis gav navn til Andalusien) og senere var det maurerne fra Nordafrika, der erobrede hele den sydlige del af Spanien. Først i 1492, det samme Ã¥r som Columbus genopdagde dele af Amerika, blev Spanien generobret af de kristne kongedømmer – hvorefter Spanien oplevede en storhedstid og blev det mest magtfulde kongedømme i Europa. Denne position blev dog omstyrtet i de følgende Ã¥rhundreder og i begyndelsen af 18-tallet, med Frankrigs invasion af Spanien, gled imperiet fra hinaden og blev ustabilt. I det tyvende Ã¥rhundrede led Spanien under en af de mest dramatiske borgerkrige i nyere europæisk historie, under Francos brutale styre, og den efterfølgende økonomiske og kulturelle stagnation blev først for alvor brudt med Spaniens optagelse i den europæiske union i 1986. Idag er Spanien en af de største økonomier i Europa og om ikke andet pÃ¥ vej til at blive politisk rehabiliteret efter de mange Ã¥rs diktatur, som stadig præger mange ældre spanieres bevidsthed.
Spaniens metropoler
I hovedstaden Madrid har landet en undervurderet og dynamisk metropol og den højest beliggende hovedstad I Europa. I landets anden metropol Barcelona blandes det typiske spanske - den charmerende promenade las Ramblas, de utallige udendørs-cafeer og barer og en overdÃ¥dig kyststrækning – med én af de mest højteknologiske kulturer pÃ¥ kontinentet. For ikke at nævne de antikke bygninger, de uvurderlige museer og smukke plazaer, som pryder begge metropoler.
Spaniens økonomi
Spanien har med tiden udviklet sig til at være verdens niende-største økonomi og den femte-største i Europa. Spanien er desuden den tredeje-største investor i verden. Under den forhenværende premierminister José Maria Aznar oplevede Spanien et fald i arbejdsløshed i forhold til den eksplosive arbejdsløshed i begyndelsen af 1990´erne, men ejendommarkedets fald, der begyndte i 1997, kombineret med en stor indvandring og historisk lav rente, førte til stigende arbejdsløshed og i 2007 nåede arbejdsløsheden i Spanien højderne fra begyndelsen af 1990´erne, hvilket naturligvis er blevet forværret af den finansielle krise. til gengæld har Spanien været de lande, der har oplevet den største vækst i Europa i de sidste mange år, og som et af de få lande har Spanien indtil fornyeligt undgået den berygtede nul-vækst, som de fleste andre store lande i Europa har oplevet de sidste år. Igennem de sidste fire årtier har Spaniens turistsektor vokset eksplosivt, og idag er turistsektoren i den andenstørste i verden.
Spaniens kultur
Spaniens kultur er præget af landets store mangfoldighed med keltiske iberiske, latinske, visigotiske, romansk-katolske og islamiske kulturer. det er ogsÃ¥ præget af den kulturelle spænding, som er opstÃ¥et mellem de forskellige regioner med deres forskellige traditioner, historie og sprog. Desuden er Spanien dybt præget af dets tidligere oversøiske kolonier og dets placering ved Middelhavet. Kunstnerisk og arkitektonisk er Spanien et skattekammer: Det byder ikke bare pÃ¥ en rig litteratur, der har bidraget til nogle af verdenslitteraturens højdepunkter, sÃ¥som Federico Garcia Lorca, Luis Gongora og Miguel de Cervantes Saavedra, men ogsÃ¥ en arkitektur, der er fascinerer ved sin kreativitet og dristighed, sÃ¥som Gaudis mesterværker; og fantastiske mauriske bygningsværker fra den mauriske epoke i den spanske historie, sÃ¥som Alhambra i Granada og La Mezquita i Córdoba. For ikke at nævne Spaniens fremragende malere, der bliver ved at drage blikkene til sig, sÃ¥som Salvador DalÃ, Pablo Picasso og Joan Miró.
Spaniens gastronomi
Landet er rig på fremragende gastronomi og en stærk, folkelig kultur forbundet med den, sådan som man oplever den i den legendariske tapas-kultur, der endnu idag lever i bedste velgående i hele Spanien. De spanske vine og råvarer er berømte for deres høje kvalitet, hvad enten det drejer sig om den unikke jamon iberico, chorizo, de rige frugter og grøntsager, som især dyrkes i den østlige del af landet, eller den populære Rioja-vin fra Rioja-regionen.
Og som har man endnu ikke nævnt Spaniens måske største attraktion; evnen til at kunne nyde livet fuldt ud. Det kan man som nordeuropæisk gæst måske også lære noget af.
