Ronda i Andalusien ligger i bjergkæden Serrania de Ronda, som er et vildt bjerglandskab med forvredne klipper og kløfter. Byen ligger på et massivt klippefremspring over den dybe og stejle Tajo-kalkstenskløft.

På grund af den uindtagelige beliggenhed var byen én af de sidste maurerbastioner, der faldt til de kristne i 1485.
Tajo-kløften er 100 meter dyb, og adskiller den gamle og den nye bydel. Over kløften går en bro, der blev bygget i 1700-tallet. Fra toppen har man en fantastisk udsigt mod kløftens bund.

På sydsiden ligger den gamle bydel pueblo blanco med brolagte gyder, vinduesgitre og husene malet i blændende hvid kalk. I denne gamle del af Ronda ligger de fleste seværdigheder.

På den anden side af kløften ligger den nyere bydel El Marcadillo, Spaniens ældste tyrefægterarena. Broen blev under den Spanske borgerkrig brugt til at skubbe nationalistiske sympatisører i døden. Ernst Hemmingway har i sin bog, ”Hvem ringer klokkerne for”, skildret denne tragiske begivenhed. Man kan få endnu en flot udsigt ved at bevæge sig hen for enden af broen og dreje til højre af Calle Tenorio til den lille plads Campillo. Her fører en stejl trappe ned til Arco de Cristo, som er en maurisk port fra 1300-tallet.

Tilbage i 1800-tallet rejste man med livet i hænderne, når man rejste mod Ronda. Bjergene var fulde af landevejsrøvere og smuglere. Indbyggerne i Ronda er direkte efterkommere af et bjergfolk, som levede fuldstændig isoleret deroppe.

Tyrefægter-arenaen i Ronda

Rondas Plaza de Toros er tyrefægtningens åndelige hjem. Arenaen blev indviet i 1785, og er Spaniens ældste, og mest betydningsfulde, arena. Aficionados kommer tilrejsende fra hele landet for at nyde den enestående atmosfære under Rondas feria, som afholdes i de 2 første uger af september.

Rondas Arena di Toros er en charmerende arena med elegante arkader i to etager. Her havde Ernest Hemmingway sin egen loge. Arenaen rummer også et lille tyrefægtningsmuseum, der viser dragter og masser af tyrefægterminder.

Tyrefægtning i Spanien

”Toro Bravo”, Spaniens modige kamptyr, er et voldsomt, vildt dyr, hvis stamtavle er blevet beskyttet i århundreder, for at bevare det rene blod og de karakteristika, som gør den særlig velegnet.

Kamptyren får fire til fem år på græs, hvorefter den skal bestå sin endelige prøve i arenaen.
I Spaniens glansperiode var tyrefægtning en vigtig del af det offentlige liv. I de første 600 år var det adelen, som stod for tyreavlen og kæmpede mod tyrene foran konge og hof. Den første tyrefægter af profession var Francisco Romero fra Ronda, men det var hans sønnesøn Pedro Romero, som anses for at være tyrefægtningens fader.

Pedro Romero dræbte mere end 5600 tyre i perioden 1771-1799 uden selv at få en skramme. Ingen matador har siden kunnet præstere dette uden en skramme. Selve forestillingen er fuld af farve, tradition, ceremonier, skønhed, mod, blod og spænding. I tyrefægtning bruger matadoren et rødt klæde. Dette er af mange blevet opfattet som om tyren ikke kan lide den røde farve, men tyren er farveblind, men har til gengæld en medfødt tendens til at angribe alt, som bevæger sig.

Feria de Pedro Romero er Rondas fiesta, hvor man fejrer den moderne tyrefægtnings grundlægger Pedro Romero. Højdepunktet i Rondas Feria Corrida Goyesca er en procession, hvor alle bærer dragter tegnet af Goya, som var en stor beundrer af tyrefægtning.

Seværdigheder i Ronda

Puente Nuevo er den nye bro, som fører over Tajo-kløften. Konstruktionen var en ingeniørmæssig bedrift i slutningen af 1700-tallet. Convento de Santo Domingo, som ligger lige ved Puente Nuevo er munkeordenen Dominikanernes sæde i Ronda og er en stor mastodont-bygning.