Det klassiske Andalusien går aldrig af mode, og mange vender tilbage år efter år. Her kan du lade dig imponere af den storslåede natur, de knejsende bjerge og karakteristiske hvide landsbyer i denne spændende del af Spanien.
Har du aldrig oplevet Nerja og det klassiske Andalusien, og kunne du godt tænkte dig nogle gode fif til, hvad du kan opleve og hvor du kan tage hen, så finder du herunder at sammensat bud på en rejse til Nerja og det klassiske Andalusien. Vil du læse mere om aktuelle rejser, så besøg Kulturrejser-europa.dk, der er specialister i rejser til Spanien med dansk rejseleder.
Nerja til fods
Nerja er en charmerende by på 15.000 indbyggere med hvidkalkede huse og typiske krogede gader, som indbyder til en spadseretur. Oplev den smukke palmeprydede promenade, der fører helt ud til Middelhavet, hvor den munder ud i en stor platform, som bærer det prætentiøse, men slet ikke overdrevne navn, Balcón de Europa. Her ville det være passende at hvile benene og drikke et glas fadøl på en af de mange fortovscaféer, som på grund af det milde klima har terrassemøblementet stående ude hele året rundt. Efter endt gåtur anbefales en typisk tapas-frokost.
Granada og Alhambra
På et besøg i Granada kan det anbefales at se Spaniens første renæssance Domkirke, Capilla Real med de legendariske monarker, Isabel og Fernandos smukke grav samt det gamle mauriske silkemarked, Alcaicería. Eftersom Granada var den sidste by, som de kristne erobrede fra maurerne, er der her specielt meget at se fra den tid, hvor det var Islam, som dominerede Den Iberiske Halvø. Efter frokost kan du besøge det verdensberømte palads, Alhambra, som er bygget af maurerne i 1300-tallet. Alhambra er et af verdens smukkeste paladser og er optaget på UNESCOs fornemme liste over verdenskulturarv.
Olivenolie
Oliven er Spaniens største landbrugsprodukt, og specielt i Andalusien ligger der hundredvis af olivenmøller, hvor afgrøden forvandles til olivenolie. Besøg en typisk olivenmølle, hvor du får processen forklaret, og du også kan smage på produktet.
Córdoba – de mauriske kaliffers residens
Kør til Córdoba, som engang var Europas største by. Tag en gåtur i det historiske centrum, som er utrolig godt velbevaret, og hvor gaderne stadig har den samme krogede form, som maurerne i sin tid designede, bl.a. med henblik på at forvirre en evt. indtrængende fjende. Den smukke “Calle de las Flores”, blomstergaden, er et klart eksempel på gammel, maurisk gadestruktur. Der er rundvisning i den 1000 år gamle moské. Karl V’s katolske domkirke er bygget 500 år senere og passet ind midt i moskéen, som er den næststørste moské i hele verden. Et meget kuriøst bygningsværk. Man tror det ikke, før man har set det. Córdoba har Spaniens smukkeste patioer (hvidkalkede gårde dekoreret med blomster).
Sierra Nevada
Tag på udflugt til Andalusiens største bjergkæde, Sierra Nevada, som med sine 3482 m også er den højeste. Kør ind i landet langs med floden Guadalfeo.
Hold evt. en kaffepause i én af de charmerende, hvide landsbyer, som er så typiske for Sierra Nevada. Besøg også den hvide landsby, Capileira.
