Galicien, beliggende i det afsides, nordvestlige hjørne af det mægtige land, er ikke den mest kendte del af Spanien. Men faktisk byder regionen på noget af landets mest traditionsrige og delikate gastronomi, nogle af Spaniens kønneste kyststrækninger, f. eks. Rias Baixas, der er den sydlige del af Galiciens vestkyst, og ikke mindst byder regionen på byen Santiago de Compostela, som er blevet erklæret World Heritage af Unesco, og som rummer den storslåede katedral, én af kristenhedens store helligdomme - og den største religiøse helligdom i Europa efter Peterskirken i Rom. Katedralen er gennem århundreder blevet besøgt af pilgrimme fra hele verden og indeholder efter sigendede de jordiske rester af pilgrims-rutens apostel, den Hellige Jakob, i krypten under katedralens alter.
Et andet interessant omrÃ¥de er Praza de Obradoiro, hvis samling af historiske bygninger ikke har deres lige i Europa, eller Plaza de Cervantes, som er byens historiske centrum.  Galicerne har keltiske rødder, hvilket stadig kan aflæses i visse galiceres fysiognomi og i deres foretrukne folkemusiks-instrument, som er sækkepiben. Galicien har ogsÃ¥ deres eget sprog, gallego, som er præget af nabolandet Portugal. Desuden er Galicien – pÃ¥ grund af den relativt megen nedbør i forhold til de sydlige regioner - landets mest frodige region, med masser af frugtbart landbrugsland og smukke, grønne landskaber.
