Spanien Rejser - En del af Kulturrejser Europa
“Diktatoren” indtager Plaza de España i Sevilla
Nyheder

“Diktatoren” indtager Plaza de España i Sevilla

Udgivet d. 29. august 2011 | 0 kommentarer

Sasha Baron Cohen, kendt fra filmen Borat, er begyndt på indspilningen af sin nye film Finchley Dreams på Plaza de España i Andalusiens hovedstad Sevilla i det sydlige Spanien.

Filmen kommer i Europa ud under navnet Diktatoren og handler om en diktator i et unavngivet arabisk land. Sasha Baron Cohen, der er en ekspert i udklædninger og excentriske figurer, er denne gang udstyret med et stort skæg og mørke solbriller. Plaza de España i Sevilla er i anledningen af filmoptagelserne blevet dekoreret som “Diktatorens” presidentpalads.

Hollywood står for første gang bag Sasha Baron Cohen med finansiering af filmen og efter sigende har Cohen fået carte blanche med hensyn til udgifter. Megan Fox og Ben Kingsley er også i Sevilla for tiden for at filme sammen med Cohen. Filmen er co-produceret af Paramount Pictures og den spanske virksomhed Kanzaman Productions.

Optagelserne i Sevilla begynder i morgen og fortsætter i overmorgen med. Begge dage fra ni morgen til ni aften. Skuespillere og det medfølgende team af filmarbejdere giver Sevilla solide indtægter – alene hotellerne i Sevilla kommer til at tjene én million euro pÃ¥ de fÃ¥ dage . Det samlede budget for optagelserne til Finchley Dreams er pÃ¥ 36 millioner euro.

Der er lavet to castinger i Sevilla, og der er blevet udvalgt 1500 statister. 150 dansere skal spille diktatorens personlige sikkerhedsstyrker. Den 1. september rykker optagelserne til den gamle terminal i Sevillas lufthavn. Her skal skydes en scene, hvor diktatoren lander i sit fly. Filmen har planlagt premiere den 11. maj 2012 i New York.

Sasha Baron Cohen har tidligere spillet Bruno og Ali G udover førnævnte Borat.

Spanien har en lang og stolt historie og kultur som filmnation, og mange store klassiske Westerns er for eksempel indspillede i Murcia i Spanien. Clint Eastwood og mange andre stjerner lavede nogle af deres første film i Spanien. Det varierede landskab udgør ideelle kulisser til mange typer af film og produktionsomkostningerne er typisk lavere end mange andre steder i verden.

Skriv en kommentar