Det eneste bevarede monument fra det mauriske herredømme i Granada er det storslåede Alhambra. Navnet Alhambra er fæstningen (hele klippen), der består af flere bygninger, der indeholder fyrstebolig, moskéer, badeanlæg og beboelseskvarterer. Alt sammen omgivet af haveanlæg. Næsten som en lille by. Mange vil helt sikkert få en følelse af, at arkitekterne har haft 1001 nats eventyr i tankerne, da de fuldførte dette enestående bygningsværk. Denne berømte maurerfæstning anses uofficielt for at være ”Verdens ottende vidunder”.

Magisk brug af rum, lys, vand og udsmykning karakteriserer dette yderst sensuelle arkitektoniske kunstværk. Det blev bygget under Ismael 1., Yusuf 1. og Mohammed 5. som var kaliffer, da Nasride-dynastiet reagerede Granada. De forsøgte at skjule deres reducerede magt og visualiserede derfor ideen om et Paradis på Jorden. Materialerne er beskedne (tegl, gips og træ), men fremragende bearbejdet. Alhambra har lidt under forfald og plyndring. Napoleons soldater har endda forsøgt at sprænge det i luften. I nyere tid er der foretaget omfattende restaureringer, og det udsøgte håndværkerarbejde betager stadig Alhambra-højen, som omfatter adskillige paladser, bygninger, sale, haver m.v., som kort vil blive omtalt her.

Alcazaba

En borg opført i 1200-tallet. Alcazaba skulle beskytte maurernes andre bygninger på Alhambra-højen. Fra Alcazabas have er der en flot udsigt over Granada by og Sierra Nevada.

Cisternepladsen – Plaza de los Aljibes (lige bag ved Alcazaba)

I den kristne tid byggede man store vandbeholdere på stedet.

Palazios Nazaries

Palazios Nazaries er det mauriske palads. Udefra ser det ikke ud af ret meget, men indenfor synes det stadig at banke i længsel efter det tabte paradis. Paladsets mange sale er indrettet i en prægtig harmoni af hesteskoformede buer, luftige arabesker udhugget i sten, glaseret gulvmosaik, stukdrypsten i lofterne og søjler med form som Andalusiens palmer. Paladsets mange rum er grupperet omkring Myrtegården og Løvegården.

Mexuar var maurernes råds- og audienssal. Her lyttede den regerende sultan til undersåtternes bønner. For enden af salen findes den såkaldte Oratorio – som er en bedeniche.

I den kristne tid blev Mexuarsalen indrettet som kapel. Fra Mexuar går man ud i en patio (overdækket gård) med en fontæne, som har form som en muslingeskal.

Løvegården

Gårdhaven er omgivet af 124 slanke marmorsøjler. I midten står en fontæne, der bæres af 12 stiliserede løver (udført i marmor). Da muslimer ikke (ifølge Koranen) må afbilde levende væsner, er løverne stiliserede. Fra fontænen udgår fire kanaler, der gennemskærer haveanlægget. Haveanlægget ligger lavere end de omkringliggende skyggefulde arkader, således at bevoksningen får karakter af et udbredt tæppe i højde med arkadegangenes gulv.

Myrtegården

Myrtegården er stor – 37×23 meter. På langs med gården ligger et vandbassin, der er omgivet af myrtehække. Løvegården, Myrtegården og lyden af vand har en effekt, der har givet den troende muslim en association til Koranens paradis, belønningen for et retfærdigt liv på Jorden. Amassadørernes sal var maurernes tronsal. Salens udsmykning er så overdådig, at det tager pusten fra de fleste. Der er 18 meter til loftet. Maurernes badeværelse Banjo de Comares ligger lige ved siden af.

Kongesalen – Sala de los Reyes er udført med billeder malet på læder. Motiverne gengiver jagt- og ridderscener. Sala de los Hermanas (Søstrenes sal) er konstrueret med stalakitter (muqarnas) i syv koncentriske, mindre kupler omkring den midterste. Dette visualiserer antagelig kosmos i form af solen omgivet af de syv planeter. Alt afspejler muslimernes viden om matematik og geometri og deres høje kunstneriske og tekniske niveau.

Om stilarten

Karakteristisk for Alhambras arkitektur er de enkelt og stramt strukturerede bygninger, der på nær afstand opløses visuelt i utallige mønstre, enten i stukrelieffer eller i keramiske flisemosaikfelter. I begge materialer har kunstnerne arbejdet med optiske virkemidler. Også interiøret er rigt dekoreret med udskårne og bemalede vægge, lofter, kupler og stalaktithvælv.

Karl Den Femtes Palads

Alhambra blev delvis ødelagt ved maurernes fordrivelse i 1492. Kejser Karl 5. (konge 1516-56) ombyggede og nedrev flere bygninger for at skaffe plads til et monumentalt palads, der blev opført fra 1527 i italienskpræget renæssancestil. Arkitekten var spansk. Paladset anses for at være Spaniens smukkeste renæssancekompleks, men til trods for dette passer det ikke ind i den øvrige 1001-nats eventyrstil. Paladset huser i stueetagen et arkæologisk museum med fund fra Alhambra-højen. På øverste etage er der indrettet t kunstmuseum med malerier og religiøse skulpturer.

Generalife

Navnet stammer fra det arabiske ord jannat al-rif = (byg)mesterens have. Generalife er et haveanlæg beliggende på en høj. Haven er anlagt i begyndelsen af 1300-tallet. Patio de la Acequia (den centrale gård) har bevaret strukturen i det typiske islamiske haveanlæg. Formen er smal, rektangulær med en længdegående kanal, der midt på skæres af en tværgående. Herfra udgår et vandingssystem, der overrisler en række blomsterbede og trappepartier. Til haven hørte et mindre slot opført i 1200-tallet. Der er dog ikke bevaret ret meget af dette slot.

Rejser man til Andalusien er Alhambra absolut et must at besøge.